Administrationen på Institut for Mekanik og Produktion
I sekretariatet varetages en række af instituttets administrative opgaver. En bred vifte af opgaver indenfor studie- og forskningsadministration, som i vid udstrækning løses i samarbejde med instituttets videnskabelige personale. Hertil kommer personaleadministration, budget og regnskab, undervisningsfordeling, sprogrevision, diverse sagsbehandling samt sekretariatsbetjening af instituttets udvalg.
Desuden serviceres ca. 150 studerende, og der varetages forskellige infrastrukturelle opgaver som lokalefordeling, postfordeling, servicering af kopimaskiner etc.
Endelig står sekretariatet oftest som tovholder ved gennemførelse af akademiske begivenheder og receptioner ved instituttet.
